Professionel opbygning af omfangsdræn
Vil du være sikker på, at dit hus ikke får fugtskader? Så kan et omfangsdræn være vejen til at forebygge fugt fra både regn, sne og slud i Danmark året rundt. Hos Ravnemosen ApS har vi stor erfaring med opbygning og nedgravning af omfangsdræn i Odense, Kerteminde, Nyborg, Ringe og omegn samt på resten af Fyn. Skal vi også hjælpe dig?
Vi tilbyder:
- En kompetent rådgivning om muligheder
- Opbygning af omfangsdræn
- Autoriseret arbejde
- Gode kompetencer og mange års erfaring inden for område
Hvad er et omfangsdræn?
Et omfangsdræn er et drænsystem, der etableres omkring en bygning for at opsamle og bortlede vand, inden det trænger ind mod fundament og kældervægge. Drænrørene placeres langs bygningens sokkel, hvor de opsamler overskydende vand og leder det væk til en godkendt afledning.
Løsningen anvendes især ved ejendomme med kælder eller bygninger, hvor fugt i fundamentet skaber problemer. Et omfangsdræn kan både anvendes som forebyggelse og som en del af en løsning på eksisterende fugtskader. For at opnå den ønskede effekt er det vigtigt, at både dimensionering og udførelse tilpasses jordbund, terræn og vandmængder.
Hvem har gavn af et omfangsdræn?
I Danmark kan vejret ofte være ganske vådt. Det betyder, at både hus og kælder er udsat for fugt året rundt. Det kan være risikabelt for især husets fundament og kælderetage.
Mange gange er det nemt at få øje på, hvorvidt der er behov for en separering og fugtafledende løsning. Opdager du for eksempel, at soklen rundt om huset er fugtig, eller at der er fugt i kælderen? Så er det der, du bør kontakte os for faglig ekspertise.
Opbygning af omfangsdræn
En korrekt opbygning af omfangsdræn er afgørende for, at systemet fungerer optimalt. Drænrørene skal placeres i den rette dybde og omgives af materialer, der sikrer, at vandet kan trænge ned til rørene uden at tilstoppe dem.
Et typisk omfangsdræn består af:
- Udgravning langs fundamentet
- Drænrør med korrekt fald
- Filterdug og drænmateriale
- Tilslutning til godkendt afløb
- Retablering af terrænet omkring bygningen.
Vi gennemgår altid forholdene på grunden, så løsningen bliver tilpasset netop din ejendom.
Hvor dybt skal et omfangsdræn ligge?
Dybden afhænger af bygningens fundament og de lokale forhold. Som udgangspunkt placeres et omfangsdræn langs fundamentets nederste niveau, så vandet effektivt ledes væk, inden det når kældervægge eller sokkel.
Placeringen skal altid vurderes individuelt. Hvis drænet etableres for højt eller med forkert fald, kan det miste sin effekt. Derfor foretager vi en grundig vurdering af bygningen og terrænet, inden arbejdet udføres. Vi kan også etablere omfangsdrænet i forbindelse med støbning af fundament ved nybyggeri.
Kan man selv grave omfangsdræn?
Selve udgravningen kan i nogle tilfælde udføres af grundejeren selv, men etablering af et omfangsdræn kræver både teknisk viden og kendskab til gældende regler. Fejl i udførelsen kan betyde, at vandet ikke ledes korrekt væk eller i værste fald skaber nye problemer omkring bygningen.
Ved at få arbejdet udført af en professionel entreprenør og kloakmester får du en løsning, hvor både udgravning, drænrør og afledning bliver etableret korrekt fra starten.
Hvad koster et omfangsdræn?
Der findes ikke én fast pris på omfangsdræn, da omkostningerne afhænger af flere forhold. Fx har bygningens størrelse, adgangsforhold, jordbund og omfanget af gravearbejdet betydning for den samlede økonomi.
Når vi beregner vores priser på omfangsdræn, ser vi således på:
- Bygningens omkreds
- Jordbundsforhold
- Dybden på fundamentet
- Tilslutningsmuligheder
- Omfanget af gravearbejdet.
Kunne du tænke dig at få beregnet en skræddersyet pris på etablering af omfangsdræn på din grund, udarbejder vi gerne et uforpligtende tilbud efter en konkret vurdering af opgaven.
Har du brug for kompetent rådgivning og vejledning? Kontakt os i dag
Har du brug for en faglig vurdering, så du i fremtiden kan undgå, at regnvandet trænger ind i soklen? Så står vi klar til at vejlede dig i at vælge den rigtige løsning og et uforpligtende tilbud.
Du kan kontakte os på telefon 24 22 67 55 eller sende os en mail på vores e-mail kontakt@ravnemosen.dk. Du er naturligvis også velkommen til at udfylde vores kontaktformular her på siden.